Nu har jeg prøvet at sove de sidste 2 timer, og det har ikke været muligt (Kaffe?). Jeg begyndte for en halv time siden at tænke over de ting som jeg har fortrudt at jeg gjorder eller ikke gjorder gennem mit liv.
Jeg har fortrudt på det groveste at jeg nogensinde slog op med Line, ved ikke hvorfor, måske er det blot noget med den første rigtige kæreste at gøre, eller også er jeg blot unormal(Definere det?), men selv den dag i dag kan jeg huske alt fra den tid. Hendes perfurme, den første aften, hendes måde at stå på osv. Bare kald mig ynkelig, men kan huske de ting lige så tydelig som var det i går, også selvom det er over 5 år siden.
Camilla, Camilla , åh “Søde” Camilla, hvordan fanden kunne jeg være så dum? Den pige var sgu godt nok mit livs størreste fejltagelse, mage til snob og idioti skal man lede længe efter, har aldrig brugt flere penge i mit liv, end da jeg kom sammen med hende. Husker dog ikke ret meget fra den tid, ene og alene af den grund at det ødelagde mig på mange måder, selv fysisk, kæft de negle kunne ødelægge ting!
Gennem mit lange liv har jeg oplevet mange ting, men har faktisk kun én ven som rent faktisk vil følge mig lige meget hvor jeg tager hen, men det har jeg taget forgivet, og det beklager jeg selvfølgelig, derfor fortryder jeg at jeg slog vedkommende, pga. en bakatel jeg kunne være gået fra. Vedkommende har presset mig til det yderste og over mine grænser, muligvis derfor gik det galt, men set i bakspejlet burde jeg være gået min vej og ladet vedkommende tage russen ud.
Vinderup har været mine ungedoms år, det er der hvor jeg har udlevet alle mine teenage år(næsten), og det er der mine bedste venner er, men underligt nok også der hvor de folk som hader mig mest også findes, der findes specielt 3 piger i byen som hader mig på det groveste. Hvorfor har jeg aldrig nogensinde fundet ud af, og vil det højst sandsynlig aldrig, jeg ønsker dog at vide det, gerne anonymt, og i ved godt selv hvem det er.
Skal dog siges at jeg ved godt hvorfor den ene af dem hader mig, har vist sendt nogle lidt for latterlige sms’er til hendes mobil, undskylder jeg også for den dag hvor jeg får muligheden for det.
Ja, så er der jo den pige som jeg aldrig nogensinde er kommet over, og muligvis aldrig kommer over, lige meget hvor mange jeg er sammen med, en som jeg har været forelsket i lige siden jeg så hende den første dag på efterskolen, har dog aldrig haft nosserne til at fortælle hende det, men hun ved det nok godt selv, hvis hun nogensinde finder vej til denne blog, men det kan som sagt også være lige meget, hun har “vist” fundet lykken andet sted fra, så nu kan man jo ikke andet end at se på. – Thats life.
Hvad jeg har fundet ud af i mine 20 år, er at livet er kompliceret, man får ikke det man ønsker, og man mister ting / mennesker fordi man ikke tager chancer.
Jeg ved ikke helt hvad pointen er med dette indlæg, men følte ligesom at jeg måtte skrive det ned. Det er utrolig almindeligt det der står her, men forskellen må nok være, jeg kan snakke om det, det kan du ikke.